Netop hjemvendt fra en uges rejse i Tanzania og Kenya arrangeret af Acces2Innovation for DANIDA. Vi var sammen med en række danske virksomheder, der alle søgte samarbejdspartnere og nye forretningsmuligheder.
For vores vedkommende var det en rigtig interessant tur, med mange spændende kontakter – fra NGO’er over offentlige virksomheder til private selskaber og investorer. Mulighederne er interessante og efterspørgslen efter løsninger til specielt el- og vandforsyning i off-grid områder er store.
Konkret går vi nu i gang med at indgå – i første omgang uformelle – partnerskaber, med henblik på at skabe grobund for samarbejder omkring service- og monteringsfaciliteter, markedsføring og distribution. Vi forventer at intensivere de netværksskabende aktiviteter til efteråret, når vores første live-test af vores batteriløsning i Kenya denne sommer er overstået.
De følgende billeder gengiver nogle af de indtryk jeg fik på turen.