| Vi er nu kommet tilbage fra vores et måned lange rejse til Kenya, hvor vi testede vores løsning blandt 10 familier i en lille landsby. Vi installerede det centrale solcelle anlæg ved landsbyens skole og familierne kom her et par gange om ugen for at få ladet deres batterier op. Testen var meget positiv og vi lærte en masse vi har taget med hjem som input til vores færdiggørelse af Peoples Portable Power.
Denne korte video viser lidt af, hvad vi opnåede og oplevede i Kenya: Jeg har skrevet en fyldig dagbog (på knap 40 sider) med mine erfaringer – private såvel som forretningsmæssige. |
Der var også tid til at lege med nogle af børnene fra den skole, hvor vi installerede solcelle anlægget. Rigtigt sjovt! |
Her er et lille udpluk fra dagbogen. Hvis du er interesseret i at læse hele dagbogen så kontakt mig på mail.
Dag 1, Nairobi
…Mit værelse ligger i et lejlighedskompleks i et fattigere område kaldet Embakasi nær lufthavnen. Selve lejlighedskomplekset er nyt og indhegnet som de fleste andre boligområder og har eget fitnesscenter og vagtværn. Jeg er indlogeret sammen med 3 andre i en almindelig lejlighed, hvor ejeren bor i stuen og laver alt det praktiske, inkl. morgenmad bestående at toastbrød, omelet og kaffe. Det er udmærket og værelset har eget bad og toilet – en gang imellem også med varmt vand 🙂
…Vi mødes senere med installatøren Mwaura, der også er ingeniør og forsker ved et teknisk universitet og har egen installatør virksomhed. Han har lavet en række konkrete projekter med sol og vind og også arbejdet med minigrids. Projekterne har dog alle været donor projekter og han har ikke lavet egentlige kommercielle projekter. Han vil gerne hjælpe os og forslår at han kommer op forbi demoprojektet, når vi har sat anlægget op for at inspicere dette og få et indblik i hvorledes familierne bruger systemet
Dag 3, Nairobi
…Det meste af dagen har jeg gået rundt i kvarteret og taget billeder og fornemmet dagligdagen for de folk der lever her. Der er en utrolig virkelyst og det er forbavsende, hvad de kan lave forretning på og tjene lidt til dagen og vejen. M-Pesa kiosker er overalt, så der er muligt at indsætte penge på sin konto, tanke mobil tid mv. alle steder. Dette kombineres med salg af alle mulige ting – lægemidler, VVS, dagligvarer, aviser, tomme dåser, trækul m.m.m.
Dag 8, Eldorat
…Efter at aftalerne med tømrer og skole er på plads tager vi hen til Jeremiah’s farfar, hvor Jeremiah skal bo mens vi arbejder i dalen. Farfaren bor ca. 1 km væk og han bliver utrolig glad for at se Jeremiah og hans søskende. Det er meget rørende…
…Vi får et glas honningvand, lavet af hans egen honning, der er indsamlet i en spand. Honningen opløses i vand og filtreres et par gange gennem en sigte og serveres så. Det smager rigtigt godt, om end jeg er en smule nervøs for om min mave kan tåle denne blanding. Nu må vi se…
Dag 9, Eldorat
…Inden fyraften kl. 17 er skuret færdigt. Der mangler blot at få lavet et bord og en hylde til batterier og udstyr. Vi diskuterer lidt fem og tilbage, hvad den bedste løsning er for sikkerhed og at vores udstyr ikke blive stjålet. De forskellige folk fra skolen og tømreren foreslår at vi laver en væg inde i skuret med en dør de er låst undtaget når der skal laves service. I væggen skæres så et lille hul så man kan række sit batteri ind og får det opladet, uden at kunne nå det øvrige udstyr inkl. bly-batteriet, der så heller ikke kan pilles ved af børnene. En god løsning som vi får lavet mens vi er hernede og inden vi tager hjem igen. Løsningen minder om udformningen af de boder der er langs alle veje og også alle de M-Pesa kiosker vi har set.
Dag 10, Eldorat
…Om morgenen har jeg det skidt og skal ikke have andet end cola og kiks og en smule kaffe. Jeg har også noget mysli som jeg får hældt noget kogt vand i.
I dag skal jeg ikke gå så jeg tager en motorcykel tilbage til skolen. Undervejs er vi så uheldige at der løber en ged ud foran os som vi rammer og derfor vælter. Vi får begge to nogle grimme hudafskrabninger og jeg får trykket et par ribben. Dårlig start på dagen!
Henne ved Jeremiahs farfar får jeg renset sårene i flaske vand og spritter dem ind i håndsprit – jeg tror de bliver rene, men det sviger og er træls…og min mave er heller ikke ok endnu så det bliver en lang dag.
Dag 12, Eldorat
…Jeg møder Mwaura om morgenen på hotellet, hvor vi spiser morgenmad. Vi hyrer et par motorcykler og kører ind til de andre, hvorefter vi går ned på skolen de 500 meter med resten af materialerne inkl. de tunge blybatterier. Så er vi i gang…
Vi får hurtigt samlet installationen og skal teste om opladningen fra solceller gennem PPP+ og til batteriet fungerer som det skal. Det er det sidste vi mangler at teste – så er vi klar.
Desværre løber opladnings algoritmen den forkerte vej så spændingen på panelet tvinges mod lav spænding og strømmen tilsvarende går op. Da der samtidig er meget sol betyder det at strømstyrken når op over 10 A før jeg får afbrudt panelerne fra opladeren (PPP+). Dette resulterer i at den dobbelte Mosfet switch der beskytter PPP+ brænder af…
…Tilbage på skolen kan vi konstatere at de har været geder og termitter inde i skuret og spise af vores udstyr – dog heldigvis mest papkasser, men bærbare batterier og ruteren er dog også væltet ned på jorden oppe fra bordet, hvor en ged må have kravlet op. Vi bliver derfor hurtigt nød til at få installationen lukket eller indhegnet.
Dag 13, Eldorat
…Den store udfordring er distribution og salg. Hvordan når vi fra tre personer i Nairobi ud til alle afkroge af Kenya, så vi kan opnå et salg på 10-50 installationer om ugen? Det kan vi jo på ingen måde selv klare.
En måde at anskue det på kunne være ,at vi entrerer med PV-installatører og/eller kommissions aflønnede sælgere, der igen entrerer med eksempelvis kiosk ejere, skoler, eller lignende der tilbydes et solcelleanlæg mod at finde 50 familier i området, der vil lease vores batteri. Det får kioskejeren betaling for pr. familie plus gratis strøm fra solcelleanlægget til sin kiosk. På den måde bliver alt salg provisions salg og vi kender vores omkostninger.
Dag 14, Eldorat
…Endnu en nat med dårlig mave – jeg troede lige det var ovre. Det må være enten den the jeg fik ved Farfaren eller de grønsager der serveredes til aftensmaden. Fra nu af er det kun flaskevand, cola, brød og kogte sager jeg indtager…
Den er rimelig slem og denne gang kaster jeg også op. Jeg får det heldigvis bedre midt på eftermiddagen og begynder at spise lidt kiks igen. Kroppen er dog temmelig afkræftet ligesom hvis jeg havde feber – hvilket jeg ikke har. Cola og kiks giver dog lidt energi igen.
Det er også nødvendigt da jeg skal have lavet ny software. Jeg har skrevet til Deborah at hun skal kigge efter en ny oplader i Nairobi, men det kan først blive mandag. Hvilket betyder at vi må udsætte udleveringen af batterier endnu en dag.
Dag 17 Eldoret
…Jeg får ladet alle batterierne op i løbet af dagen – det er fint solskindsvejr. Familierne kommer og også Daniel, vores tolk. Han og Jeremiah gør et godt arbejde med at introducere for familierne. De var inviteret til kl. 14, men de sidste kom først efter kl. 16. African time…
Bortset fra forsinkelsen går alt rigtigt godt og de er nysgerrige og stiller spørgsmål og kommer allerede med forslag til forbedringer. Bla. en mulighed for at tilsluttet en eksterne højtaler. Vores forventninger til betaling og depositum ser de ikke noget problem i – tværtimod, så er rygterne løbet i de omkringliggende landsbyer og mange vil gerne skrives op. I alt når vi op på over 50 familier, der gerne vil være med. Jeg tror således på at hvis testen forløber godt, så vil det være godt at komme tilbage her til området og forsætte til efteråret. Der er også kioskejere i området der kunne være interesserede i at lægge tag til vores paneler.
Alt i alt en god dag – nu må vi så se hvad familierne siger de næste dage.
Dag 19, Eldorat
…Da jeg kommer hen på skolen går jeg i gang med at forberede udskiftningen af opladeren til den nye Deborah havde med i går. Danial dukker også op og han vil gerne vide mere om, hvordan vores system virker. Han er nok allerede den der ved mest om hvordan batteriet skal anvendes og jeg fortæller ham også lidt om de mere spidsfindige ting, så han kan forstå sammenhængen, når han taler med familierne. Der er et par stykker der har ringet, bl.a. en ældre mand, der ikke kunne få det til at virke. Det forklarede Daniel ham over telefonen så nu kører det. Jeg selv spurgte også bestyreren i Jeremiahs farfars kiosk, Rebecca hvordan det var gået med batteriet, da de kom hjem i går. Fint! Det eneste havde været radioen, der er lidt for lav og ikke rigtigt kunne finde stationer om dagen. Om natten var det gået godt.
Daniel og jeg får også udskiftet opladeren, så nu oplader vi bly-batteriet med fuld effekt!
Dag 21, Eldorat
…Jeg møder Daniel lige da jeg kommer tilbage og han siger, at det har gået godt og familierne har ladet deres batterier op.
Jeg vil lige tage ned på skolen for selv at checke op, men inden da kommer Daniels kammerat forbi med hans solcelle panel, der ikke virker. Jeg får testet og målt på det og det er ok. Det viser sig at han har forsøgt at lade et lille bilbatteri op med det og det resulterede i en overstrøm, der må have ødelagt batteriet. Vi prøver solpanelet af hos en nærliggende familie og deres installation og panelet fejler ikke noget. Jeg får kammeraten forklaret, hvilket batteri han skal købe og hvordan han skal tilslutte det. Så må vi se om det ikke kører igen. Det er normalt hernede, blot at tilslutte solcellepanelet direkte til batteriet uden oplader i mellem. Det er billigere i investering, men udnytter ikke panelet optimalt og slider hårdt på batteriet.
Sidste tre dage med test i Eldorat
De næste tre dage går med at være på skolen og afhjælpe de småting, der dukker op. Jeg retter stadig lidt i softwaren og ender også med at lægge ny software på alle bokse igen inden vi tager afsted onsdag eftermiddag, den opdatering der slog opladning fra slår også belysning fra så lyset går ud hver 15 minut – ikke holdbart.
Også Jeremiah har lidt udfordringer med at få dataopsamlingen til at starte op automatisk efter en strømafbrydelse. M-Pesa betalingssystemet når heller ikke at blive klar og afprøvet inden vi tager afsted. Så det må vi udskyde til næste test senere på året.
Min egen data opsamling kører nogenlunde, omend at LoRa ikke er kommet til at virke ordentligt hernede. Der er ikke forbindelse mellem hytterne og den centrale solcelleinstallation. Så LoRa virker kun når batterierne lades op. Jeg har testet LoRa, ved at placere modtageren oppe på taget og uden for blikskuet. Så er der god forbindelse i op til 500 meter som jeg testede endda med et signal/støj forhold på omkring -100 dB, så der er stadig et stykke ved ned til grænsen på -130 dB. Men det er ikke lykkedes mig at fange et signal fra nogle af hytterne, der ligger mellem 500 meter og 3 km væk.
LoRa skal derfor testes grundigt derhjemme og vi skal kigge på antenneforhold evt. sammenbygget med FM radioen. Samt overveje om LoRa helt skal droppes.
Opsummering
Testen har været meget givende. Vi ville aldrig have fundet ud af så meget ved at sidde derhjemme ved skrivebordet. Vi får stadigvæk data hjem og laver analyser af både brugen af batteriet og fra familiernes oplevelser. Vi er nu ved at forberede færdiggørelsen af vortes løsning og jeg glæder mig til at jeg senere på året igen skal tilbage til Kenya for at gennemføre den næste test af Peoples Portable Power.