Min tur til Kenya i september-oktober 2018 havde til formål at for testet importprocedurer, distribution, mobilbetalingssystemer og de partnerskaber vi har bygget op.

Det var en tur med mange udfordringer – som heldigvis blev løst til sidst – men som under vejs gav meget hovedpine. Her følger et udpluk af min dagbog fra turen:

Dag 3.

I dag skal vi prøve at få M-Pesa betalingssystemet registreret på vores nye server. Det er en lidt omstændelig proces, hvor man skal bruge MS internet Explorer, hvor der skal installeres et personligt certifikat på. Herefter skal man oprette sig som bruger på M-Pesa – se denne vejledning fra iHUB:

(https://ihub.co.ke/blogs/32058/communitystories-guide-to-integrating-to-the-new-mpesa-api)

Noget omstændeligt og det lykkedes heller ikke fordi min email server i Danmark ikke svarede. I det hele taget var det meget, der ikke rigtigt ville lykkedes. Inden mailserveren holdt op med at virke, fik jeg besked på at vores gods ikke kommer til Nairobi før mandag i næste uge, så vi bliver yderligere forsinket ud af tolden. Og det certifikat som Intertek skal lave til fragten til Tanzania er fuld af fejl på både adresser, HS numre mv. Det virker ikke som om de har styr på det, i forhold til SGS som jeg plejer at bruge, men som ikke opererer i Tanzania. Til gengæld er vores shipper Arusha Freight god og fanger de fejl der er opstået.

Jeg beslutter mig for at gå ned i dalen – en tur på ca. 4 timer – for at klare tankerne og overveje om jeg skal tage tilbage til Danmark og vente på at tingene falder på plads. Det bliver svært at nå at komme ud i landsbyerne i Tanzania…

På vej ned får jeg et opkald fra vores softwareudvikler Mads i Danmark, der fortæller mig at nu er der hul igennem til serveren igen. Det hjælper på humøret og da jeg ef

ter en rimelig anstrengende tur endelig er fremme ved SEGO Safari Lodge får jeg checket op op serveren derhjemme og kan ikke se at der har været noget galt undtaget at der ikke har været forbindelse, så det må være internetforbindelsen der har været nede – det har jeg ikke oplevet før?

Dag 4

I dag har jeg aftalt med vores lokale partner Deborah at vi forsøger at kontakte en af de familier der var med sidste år til testen for at høre om de vi teste et batteri indtil de rigtige kommer op fra Nairobi.

Inden vi tager ud til familierne tjekker Deborah og jeg op på M-pesa og det viser sig, at nu er vi blevet registret og har fået de nødvendige oplysninger for at komme videre i processen med at flytte API’et over på en anden server. God start på dagen! Selvom alt det vi forsøgte i går var spildt og åbenbart ikke nødvendigt alligevel…

Deborah har fundet en lokal ung gut Sam, der er med som tolk og måske også kan være en mulig agent. Vi finder en af familierne og de vil gerne være med igen og også gerne have et abonnement når vi er klar senere på ugen. Vi får sat solpanel op og tilsluttet LED pærer og radio. De er meget glade for anlægget. Jeg er spændt på at høre deres erfaringer senere på ugen.

Da jeg kommer hjem igen på Sego Safari Lodge, møde jeg direktøren Abraham og fortæller og viser ham og overtjeneren Maina om vores nye produkt. Deborah har lavet en folder med priser og ydelser som de også får et eksemplar af. De er meget interesserede og beder dem om at tage fat i Deborah for nærmere aftale. Abraham vil gerne købe et anlæg kontant til brug som backup i et andet mindre hotel han og hans søn ejer nede i Sego Center. Også andre gæster på Safari Loge er interesserede i vores løsning og jeg vil foreslå Deborah at vi holder en slags show room her eller i Sego Center i løbet af ugen.

Alt i alt en god dag!

Dag 6

Jeg tager hen til Muskut skole i dag for at hilse på lærerne og tjekke op på solcelleinstallationen der.

Det er dejligt at være tilbage og jeg får en varm velkomst. Jeg tjekker op på solcelle batterierne og de er tilsyneladende helt flade. Vi bliver nød til at købe et nyt, hvis vi ikke kan få dette her lavet. Det koster omkring 150$ og er nødvendigt for, at de familier, der ikke har råd til et panel, kan få ladet deres batteri op igen.

Til frokost sidder jeg i frokoststuen sammen med lærerne og da det bliver strømafbrydelse sætter jeg vores batteri til at drive TV (12V 36Watt) og satellit modtager. Det er en god reklame…

Om eftermiddagen efter, at jeg er taget hjem igen til Sego forsøger jeg igen at få hul igennem til M-pesa, men det er det samme problem og der kommer ikke noget hjælp fra M-pesa support. Til gengæld har Mads fået lavet grafer over forbrug og betalinger som han er ved at lave et dash-board med.

Der er nu endelig bekræftelse på at batterierne kommer i aften og shipperen Andrew, mener at han kan have det ude af tolden torsdag middag, så vi kan komme rundt til familierne i weekenden inden jeg skal videre til Tanzania mandag!

Om aftenen kommer viceskoleinspektøren Wilfred forbi og vi tager op til hans hus for at se hans nye M-Kopa anlæg. Det er et fint lille LED TV på 12V – 12Watt, men det kan ikke forsynes fra vores batteri pga. forskellige stik. Vi sammenligner også LED pærerne og her er vores noget kraftigere og med et bedre lys. M-Kopa er 1,2W og vores er på 5W og kan fås endnu større hvis det ønskes idet det jo er standard varer der kan købes i butikkerne. Det er en stor forskel til både M-Kopa og d-Light.

Det er hyggeligt at hilse på Wilfreds familie og jeg får også snakket lidt med børnene. Vi går hjemad igen i totalt mørke da det igen er strøm afbrydelse, men vi har heldigvis både flash-light og batteriet og en LED pære med på turen…

Dag 9

Jeg skal tidligt op i dag for at køre 1,5 time op af dalen på motorcykel og mødes med Deborah, så vi kan køre ind til Eldoret. Bestyreren Maina har bestilt en ”driver” med erfaring, da det er en lang tur på 35 km ad støvet grusvej med mange hårnålesving. Pris 800 Ksh (8USD) og han vil også kunne fragte 5 sæt batterier…

Han ankommer kun 15 min forsinket (African time til tiden, måske endnu for tidligt…) og vi tager afsted. Han spørger til, hvornår jeg skal tilbage igen og jeg fortæller ham at jeg bliver deroppe til i morgen og kører ned igen med bil. Vi får fyldt et par colaflasker benzin på hos en lille kiosk tæt på Sego og kommer til Muskut efter 5 km, hvorefter han vender om og kører tilbage mod Sego alt i mens har taler livligt i mobil telefon. Han siger han har glemt noget. Lidt før Sego møder vi en dreng på omkring 15 (tror jeg), der får driverens jakke og nøgler. Han siger at han skal plante tomater ud og at hans lillebror vil køre mig op. Så meget for ”driveren” med erfaring…

Det går nu fint og han køre meget forsigtigt, hvilket også er godt med alle de bump på vejen. Omkring 5 km fra toppen samler vi en ekstra pasagerer op og kører alle tre videre – ca. 500 meter og så går vi i stå – ikke mere benzin. Den tredje person bliver samlet op af en anden motorcykel og vi får at vide at vi bare kan trille to km ned igen og få et par liter benzin på ved en kiosk der sælger dem i colaflasker.

Ned og op igen og efter godt to en halv time er vi oppe. Hvad skal jeg sige…

Jeg møder Deborah på toppen og vi kører ind mod Eldoret. Hun fortæller at batterierne er blevet fysisk inspiceret i tolden og at vi ikke kan kan importere varerne samlet (panel, batteri, pærer og lommelygte), men at det skal skilles ad og der skal betales told af de enkelte varer hver for sig. Hvorfor helvede fik vi så at vide sidste gang at det var ok og hvorfor er det først i dag efter at jeg så og betalte tolddeklarationen i går at varerne stoppes? Andrew vores shipper er også frustreret og mener at tolderen vi forsøge at få bestikkelse, men at vi skal holde fast.

Vi får først en ny opgørelse på 590 USD, men senere laves den om til 420 USD, da vi nægter at betale den høje told, som sandsynligvis blev stillet os i udsigt for at vi i stedet skulle betale bestikkelse. Andrew får udarbejdet en ny tolddeklaration og pengene går direkte ind på Customer Revenue’s bank konto, så vi er sikre på at der ikke bliver betalt bestikkelse. Deborah og jeg får en snak om, at hun skal få udarbejdet noget skriftligt materiale om vores firma og hvad vi laver og samle told papirer fra denne og sidste import og høre myndighederne om, hvorfor der er forskel i på hvad vi får at vide. Vi bliver nød til at have en skriftligt tilsagn på hvad vi skal gøre. Og her skal shipperen Andrew og importøren Ofgen hjælpe os. Jeg spørger også Deborah om hun kender nogle politikere, der evt. kan hjælpe os. Det skal Deborah få på plads inden jeg tager herned igen til november for at følge op og lave endnu en prøvesending, samt komme ud i landsbyerne i Tanzania, som jeg ikke når denne gang. (Jeg har senere udarbejdet skriftligt materiale om produktet og sendt til Deborah)

Det er svært at holde humøret oppe, men vi skal fokusere på at det vigtigste denne gang er at vise at vi har kunder og at de kan og vil betale for vores løsning. Validering af omkostninger til produktion, fragt, distribution og salg kommer næste gang når vi har 1000 batterier klar.

Vi får derfor også en snak om at Deborah skal lave en plan for hvordan vi lagrer, distribuerer og sælger vores løsning hele vejen fra Nairobi/Mombasa og ud til de forskellige distrikter og videre derfra til landsbyerne. Metode og omkostninger.

Vi skal have købt solcellebatteriet og hævet penge til tolden og Deborah skal også have købet noget ind til sin mor. Hun laver en ulovlig parkering i anden række og smutter over i en forretning, mens hun beder mig om at være klar til at flytte bilen hvis nogen skal ud. Hun er ikke væk i mere end 5 minutter, men inden hun når at komme tilbage, kommer der en fyr og sætter lås på hjulet inden jeg når at reagere. Jeg fortæller ham ar jeg blot lige venter på en og at jeg bare kan køre lidt frem. Hvid mand (Mzungu) – mulighed for mange penge – så den går ikke. Så da Deborah kommer tilbage er der ikke noget at gøre. Hun beder mig om at gå op og hæve penge til tolden, mens hun vil forsøge at rede trådene ud.

Da jeg kommer tilbage er hun væk, men bilen står stadig midt på vejen og spærrer for de øvrige parkerede biler, hvor nogle nu gerne vil ud. Der kommer en mand hen til mig og spørger hvad der er sket – han så forløbet og det er ikke normalt at udskrive bøder ved af- og pålæsning specielt ikke når der er en chauffør i bilen. Han siger at bøden normalt vil være på ca. 10USD.

Da Deborah kommer tilbage fortæller hun mig, at de ville have 50USD og at jeg jo bare kunne betale. Hun fortalte dem, at jeg skulle i lufthavnen og derfor var nødt til at forlade stedet og at hun ikke kunne betale – så efter nogle krokodille-kvinde tårer fik hun lov at gå og bilen tilbage uden bøde. Smukt og retfærdigt system…

Da vi endelig var på vej igen skulle vi blot hente solcellebatteriet – det viste sig så, at de havde ingen på lager, så vi kørte fra Eldoret uden at få noget som helst ud af dagen andet en række spændende oplevelser.

Jeg nåede heller ikke i lufthavnen og kommer derfor ikke til Nairobi, men chaufføren er kommet ned til Andrew og venter på at varerne kommer ud af tolden nu hvor vi har betalt den ekstra told.

Jeg er blevet sat af på et Java Coffee House, mens Deborah kører hjem for at hente sin søster, der også skal i lufthavnen her til aften og tilbage til Irland og Facebook igen.

Her sidder jeg så og skriver dagbog samt mails til SolarKiosk og Rafiki Power i Tanzania for at fortælle dem at vi bliver nødt til at udsætte besøgene i landsbyerne grundet forsinkede batterier til jeg kommer tilbage igen til november, men at jeg rigtigt gerne vil mødes med dem i næste uge for at planlægge nærmere. Næste uge i Tanzania skal bruges på at få varerne ud af tolden der og få etableret vores lokale virksomhed så vi kan få betalingskanalerne op at køre.

Mht. betalingskanaler skriver jeg også en mail til M-pesa her i Kenya og beder dem om at fjerne vores validering af betalingerne og kun sende os en bekræftelse på at betalingen er gået igennem. På den måde kan vi ikke afvise betalinger, men vi kan lægge dem ind i vores database og dermed styre vores batterier. Den næstbedste løsning og så må vi hen af vejen få validering op at køre. Nu håber jeg så bare at M-pesa kan reagere lidt hurtigt så vi kan komme i gang med at få kunder ind i butikken i morgen…

Det er i øvigt en god milkshake…

Der er rigtig god G4 forbindelse her på JAVA House, så jeg får også ringet hjem og talt længe med Annie – og får hældt lidt af. Det var dejligt at snakke med hende igen over en god forbindelse.

Jeg bliver hentet omkring kl. 20 af Deborah og hun fortæller at batterierne ikke er kommet ud af tolden inden de lukkede – fuck en dag!

Dag 11

Deborah kører mig ned i dalen, hvor vi vil besøge den testfamilie, der har et af batterierne for at høre om de sidste dages erfaringer. Det er heldigvis gået rigtigt godt og de er klar, når vi kommer med betalingsløsningen.

De bruger kun ca. 25% af batteriets kapacitet dagligt og kan tjene til den daglige leasing betaling på 30 eller 40 Ksh ved at oplade naboers mobiltelefoner. Taksten herfor er normalt 10 Ksh, og da de kan lade 4 af gangen kan det faktisk blive en god forretning….

Videre hen på Sego Lodge for at spise frokost og pakke mine sager så vi kan køre til Eldoret lufthavn, hvor jeg skal flyve kl. 20.

Jeg bliver sat af der hvor jeg også skrev dagbog i torsdags og får fulgt til op på dagbogen igen i dag.

Ankommer kl. ca. 22 til Holiday Garden Inn i Nairobi og får mig et tiltrængt bad og en snak med Annie derhjemme.

Dag 13

Jeg skal ud i tolden i dag og have vores batterier frigivet og venter på at chaufføren Michael kommer og henter mig. Mens jeg venter skriver Christina fra Prime Cargo at forsendelsen til Tanzania er yderligere en uge forsinket og nu først kommer næste søndag – efter at jeg er taget hjem.

Det er da utroligt som det hele trækker ud denne gang…

Vi er ude ved Andrew ca. kl. 11 og jeg har to timer inden jeg skal videre med bus til Arusha i Tanzania. Andrew fortæller at der nu kun er formalia tilbage og at KEBS har droppet de ekstra 15%. Det var godt! Vi får os en snak om mulighederne for at importere via Kina og Mombasa og her kan Andrew godt være med og give Deborah et tilbud på at få en 40” skibs container ud af havnen og transportere den videre til ex. Eldoret. Vi vi have ca 20 dage til at tømme den og få den retur.

Batterierne når ikke ud af tolden inden jeg skal videre, så jeg kan ikke nå at SW-uploade og sætte simkort i dem. Det betyder at vi ikke kan distribuere dem ud til familierne før jeg er tilbage igen.

Mens jeg kører med Riverside bussen mod Arusha skriver Deborah at nu er batterierne ude af tolden og på vej mod Eldoret.

Jeg bliver hentet af min chauffør Arnold i Arusha og bliver kørt til Flamingo-hotellet efter en optankning af mit Vodacom abonnement.

Og så går jeg i seng kl. ca. 22 – igen lidt træt at det hele…

Dag 14

Jeg bliver vækket tidligt om morgenen fordi Annie sender en SMS – hun er tidligt på den i dag. Vi får os en god lang snak og det hjælper vist både på hendes og mit humør. Så er jeg klar til dagens dont!

Efter morgenmaden begynder jeg at lave et nyt detaljeret budget for kombinationen af både DK og Afrika selskaberne. Det skal vi bruge til at validere vores forretningsmodel, der nu er ved at tage form med både produktion, transport, eksport/import, fortoldning, lagring, distribution salg og service.

Det er med alle de nye input stadig en rigtig god forretning vi har gang i og vi må bare se at overkomme de forhindringer der opstår!

Jeg har arrangeret møder med Vitto, den tidligere bogholder fra RafikiPower kl. 14 og med Kisuejo og Ian, der skal være medejere af vores TZ selskab, samt advokaten Mutabazi kl. 17. Herefter skal Kisuejo og jeg mødes med Arnold og en ven af ham der hedder Linus, der arbejder som  marketingchef for et solenergi firma.

Vitto har lavet undersøgelsen af hvordan familierne har brugt og taget i mod vores batteriløsning. Vi aftaler at han skal lave den færdig og tage ud i landsbyen en sidste gang og også tage nogle billeder. Spørgsmålene er hvem har brugt batteriet (beskrivelse af familien) og hvad har de brugt batteriet til og hvor tit har de skullet oplade det? Hvilke muligheder for forbedringer ser de og hvordan kan batteriet være med til at give dem en indtægt? Hvordan ser de muligheden for at betale de 700 Tsh dagligt + 1500 TSh for en opladning – ca. 6500 ugentligt? Har de mulighed for mobil betaling.

Vi aftaler også at Vitto skal prøve at skitsere en model for distribution inkl. omkostninger af vores løsning med involvering af lokale agenter.

De to rapporter skal være færdige til jeg kommer herned næste gang og vi aftaler en betaling for arbejdet på 200.000 Tsh ca. 80 USD.

Mødet med advokaten giver en update på hvorfor selskabet endnu ikke er registreret. Det skyldes at alle borgere i Tanzania pt. er i gang med at få nye ID kort og dette nye ID kort skal bruges ved registrering af selskabet. Så snart Ian og Kisuejo har fået deres kort kan selskabet være registreret i løbet af 10 dage. Herefter skal revisoren Robert indhente VAT og TIN nummer og med dem kan vi gå i gang med at få en bank-konto og mobilbetalingskonti. Dette arbejde laves af Robert. Inden da skal Ian, Kisuejo og jeg have lavet stiftende generalforsamling, hvor aflønning mv. fastlægges. Dette kan advokaten udarbejde til vores underskrift. Robert skal undersøge forholdene omkring VAT fritagelse på solcelle udstyr. (der er shipperen Kilasara også obs på)

Det sidste møde med Arnolds ven Linus gav en god indsigt i hvordan andre firmaer finder kunder via agenter der får aftaler i hus og så kører Linus og andre managers/teknikkere ud og sætter anlæggene op. De har en app til registrering af kunder og kunde forhold. Kunder betaler over mobile pay. Hvis de ikke selv har en konto kan de betale kontant via en af de mange shops, hvor der indsættes på mobilbetalingskonti. De kan så overføre beløbet til Mobisol og den kundekonto som kunden har.

De laver events i landsbyerne, hvor de kører ud og fremviser anlægget og får aftaler i hus. Linus har lavet markedsføringsmateriale, foldere, radio-spots, T-shirts mv. og han står også for noget af bogholderiet og regnskabet. Det viser sig at han måske gerne vil arbejde for os og det må vi jo tage stilling til når vi kommer tættere på. Han virker som en solid fyr. Han forklarer også det forhold vi har observeret at andre selskabers anlæg har ry for ikke at virke længere når de overtager anlægget. Han forklarer at det er fordi de skal købe et nyt batteri (det er et alm stort blybatteri, hvor der kan tilsluttes udstyr uden om chargeren), da det tit er blevet overbelastet, da de har tilsluttet for meget udstyr til det. Det er noget vi skal være opmærksom på.

Det var den dag – i morgen gælder det Rafiki Power og en køretur ud til Kisuejo’s ladsby Marangu ved foden af Kilimanjaro.

En god dag, hvor tingene igen er gået lidt fremad…

Dag 16

I dag skal vi køre rundt og finde kunder i Marangu området. Vi besøger både familier, skoler og hospitaler. Markedet er stort – også for kontantbetalere, der gerne vil have et backup system. Også turist bureauerne er meget interesseret i vores løsning til brug på trekking og safarier.

Jeg aftaler med Kisuejo at han laver en lille rapport over dagen. Den er her:

”It was pleasure to walk together around the village and talk with villagers about our products, also am glad that we visit some of the tourism company in Moshi known as Top Climbers, they accept our products and I hope we can do business with them.

We also visit Marangu hospital, we meet doctors and were interested too in have our products.

Around village people were interested in our products too although they had some questions on the payments, some ask if is possible to pay in advance before they take a battery, some ask if is we can reduce the price and other questions were if possible to have a camera chargers and mac-book charger.

They ask also if they can pay big amount of money in advance like paying 300,000 and later 150,000 until they finished.

As the company we need to figure out how we can negotiate with our customers so that they can be satisfy.

All in all the trip was good and we can create a good market for the future.”

Vi når ikke op til Kilimanjaro Gaten for at tale med dem om brug af vores batteri i deres hytter på bjerget, men det vil Kisuejo og hans far følge op på i næste uge. Hans far er gode venner med administratoren der.

Inden vi skal tilbage mod Arusha og jeg skal videre til Dar får vi tid til at gå en tur ned i dalen, hvor der er et vandfald – det er en flot tur og her skal jeg helt sikkert have familien med hen.

Jeg kommer frem til Dar Es Salaam og mit hotel (Transit Airport Motel) kl. 23.30 og er godt træt. Motellet ligger ved siden af lufthavnen i et mindre velhavende (læs fattigt) kvarter.

Den sidste dag!

Jeg har to møder i dag. Først et med Attu, hun er Customer Service Director for PowerGen (De har købt Rafiki Power). De er et amerikansk selskab og er det største micro-grid selskab i Afrika. Det er et super møde med Attu. De har i PowerGen diskuteret vores løsning på højeste niveau, efter de blev gjort bekendt med vores løsning gennem Rafiki Power. Vores løsning kan gøre at de kan garantere en vis dækning, når de byder ind på offentlige projekter om elektrificering. Deres bekymring er kvaliteten af vores løsning (de kender den jo ikke) så det er perfekt at køre en test i en af deres landsbyer til november med et par af vores batterier.

Det næste møde er med Marc fra SolarKiosk. Inden da når jeg lige at få frokost på den lækre italiensk inspirerede ”Meditaranien Restaurant”, der ligger helt ud til vandet- Dejligt sted som jeg har besøgt hver gang jeg er i Dar.

Marc har og har haft travlt og er også i møde med Ketan (det var ham og Thomas jeg holdt det første indledende møde med). Vi får dog lige vendt deres erfaringer som Anastasia har skrevet om. Deres bekymring er at folk begynder at bruge batteriet til at lade mobiltelefoner op med. De kan helt tydeligt se at betalingen herfor i kiosken er gået ned siden kiosk ejeren er begyndt at anvende batteriet. Det gør hun gratis i denne omgang og derfor får hun selv hele profitten – det vil jo ikke ske når de begynder at betale for opladning af batteriet. Det fører os over i en gennemgang af den model vi har tænkt os at tilbyde både kunder og kioskejer mht. anvendelse af batteriet.

Marc er godt tilfreds med vores fælles projekt og glæder sig til at betalingerne også kommer til at virke. Han vil efterfølgende sende mig Anastasias rapport.

Jeg er rigtigt godt tilfreds med de sidste par dage hernede og selvom meget er gået skævt er der også meget der har ført os videre i vores proces med at få en bæredygtig virksomhed op at køre.

Så jeg er fortrøstningsfuld og stadig overbevist om at vi har fat i noget spændene og stort!