Steen-Kramer-Jensen

Jeg stod tidligt op mandag morgen for at pakke mine ting sammen og tage mod Eldoret i Kenya, hvor jeg havde et fly til Nairobi. Der har det meste af tiden været strømafbrydelse i Kerio dalen, hvor jeg har boet, hvilket har betydet at der ikke var varmt vand. Derfor nød jeg også at ankomme til hotellet i Nairobi og få mig et velfortjent varmt bad.

Jeg brugte også lidt af dagen på at snakke med dem derhjemme.

Næste dag skulle jeg igen tidligt op om morgenen for at nå shuttle bussen ind til lufthavnen, hvor mit fly til Arusha gik fra. Jeg ankom til mit hotel og gik ned i det lokale supermarked for at handle lidt ind. Internetforbindelsen er desværre ikke så god i dette område, og der er ofte strømafbrydelser.

Om eftermiddagen var jeg til et møde med Ian, vores lokale Country Manager i Tanzania, omkring forsikring og opbevaring af vores batterier. Det gik rigtig godt! Per, der er partner i vores NCF-projekt, kom efterfølgende, og vi tog ud for at spise på det lokale streetfood barbercue. Vi fik et kæmpe måltid mad – så det var ikke i dag, jeg tabte mig 🙂